Festivalen
Vilde Vulkaner er Danmarks største børnefestival.
Første festival blev afholdt i 1995 med deltagelse af ca. 1100 gæster fra SFO’er og har været afholdt hvert år siden i den første uge af skolernes sommerferie. Vilde Vulkaner har nu deltagelse af mellem 10.000 – 12.000 gæster fra institutioner med børn i alderen 7-14 år.
Institutionerne bruger festivalen som et alternativ til den traditionelle koloni og kommer fra hele Danmark. Festivalen er fyldt med aktiviteter, musik, leg og fællesskab på tværs af alder og kommunegrænser.